DMU Nyhedsbrev
                                                                                                                     Nr. 1, februar 2010
Sprogniveau-påtegning på radiocertifikater

Af:
Henning Romme, DMU 
      Ansvarlig for KDA's sprogtestvirksomhed     
Dette nyhedsbrev henvender sig til indehavere af N-BEG og/eller BEG radio certifikater. 

Alle N-BEG og BEG certifikater har en gyldighedsdato. Er der skrevet ”No expiry”, behøver der ikke gøres yderligere. Men står der derimod en dato betyder det, at du skal gennem en sprogtest inden nævnte dato.

 

Mange piloter fik ombyttet et VHF bevis til et N-BEG certifikat, og disse udløber typisk 31. marts 2014. Så der er lidt tid at løbe på.

 

En del piloter fik deres IVHF bevis ombyttet til et BEG certifikat, og disse udløber typisk 31. marts 2011, og så er det på høje tid der gøres noget.

 

Kongelig Dansk Aeroklub (KDA) er af SLV blevet godkendt som sprogtest-

virksomhed, og har fået uddannet ca. 20 sprogassessorer, som kan foretage sprogtest, både på dansk (N-BEG) og engelsk (BEG).

 

BL 6-08 foreskriver hvordan en sprogtest udføres. I henhold til BL 6-08 har KDA’s sprogassessorer besluttet, at testene foregår som en to-trins test, hvor første del er, at sprogassessoren lytter til eleven under en simuleret flyvning à la det som blev brugt ved undervisningen til radiocertifikatet (beviset). Derudover er der et interview, hvor aspiranten typisk vil skulle fortælle hvad et billede forestiller eller fortælle om en dagligdags hændelse.

Både den simulerede flyvetur og interviewet foregår på sproget der testes, og det er det laveste niveau fra disse to tests, som er udslagsgivende for det sprogniveau, som certifikatet påtegnes.

 

En del piloter tog radiocertifikatet (beviset) for mange år siden, derfor opfordrer Dansk Motorflyver Union de enkelte klubber til at arrangere brush-up kurser, så fraseologien genopfriskes inden sprogtesten aflægges.

 

Når aspiranterne er gennem klubbens brush-up kursus, kan der rekvireres en sprogassessor. Der er mange, som skal aflægge sprogtest, det er derfor besluttet at prøverne kan afholdes med 6-8 deltagere ad gangen, hvilket BL 6-08 giver mulighed for.

 

Se på KDA’s hjemmeside www.kda.dk under fanebladet ”Sprogtest”. Sprogassessorerne arbejder gratis, dog afregnes der for kørsel.

 

Efter testen kan sprogassessoren påføre sprogniveauet på radiocertifikatet, og indsende en blanket til KDA. Efterfølgende sender KDA besked til SLV om sprogtesten og hvilket niveau aspiranten fik påtegnet.

 

Der kan gives følgende påtegninger:

 

Niveau 6 ingen udløbsdato

Niveau 5 6 år

Niveau 4 3 år
Niveau 3 eller lavere, radio-certifikatet er ugyldigt.

 

Opnår en aspirant Niveau 3 eller derunder, er radio-certifikatet ugyldigt, og der skal aflægges en ny sprogtest.

 

Skulle der være piloter, som stadig ikke har fået ombyttet de gamle VHF eller IVHF, skal de henvende sig til SLV for at få dem ombyttet. Først med et N-BEG eller BEG i hånden, kan der foretages en sprogtest, idet det kun er disse certifikater, som har en side 2 til angivelse af sprogniveau.

 

Det er vigtigt, at flyveklubberne får arrangeret brush-up kurserne i år for dem, som skal have sprogniveau-påtegning senest ultimo marts 2011, så der ikke er en "bunke" af piloter, som skal testes de sidste dage af marts.

 

Det skal lige nævnes, at KDA’s sprogassessorer kun må foretage sprogtest på piloter, som er medlem af KDA - f.eks. via unioner optaget i KDA, her iblandt DMU.

 

Link SLV's hjemmeside: BL 6-08. udgave 3, 2. juni 2008


 
 
 
 
 
 

 

© Design-Line DanmarkLicensed by Dansk Motorflyver Union     Optimized for Explorer v.7+ • Firefox v.3+ • Opera v.9+V.5.4-4-46725 
Velkommen Om DMU BLIV MEDLEM  Bestil FAI Crew Card  Medlemsklubber  Bestyrelsen  Arkiv  DMU sport  Kontakt Medlemsfordele Kun for medlemmer DMU nyhedsbrev Arkiv   Brændstof Afgiftsfri flyvning  Refusion  Afgiftssatser  CAMO Vejledning om CAMO  Forsikring Forsikringsaftalen  Vejledning ELT fejlaktivering  Stevns Klint   DMU tur  2010  2009  2007  2006  Begivenheder EM i gummistøvlekast  Møder Flyvepladser Flyvepladser i Europa  Køb & Salg Links Bestyrelsesside  CMS "TORNADO" © Design-Line Danmark