EM i gummistøvlekast

Tour de France og Landsstævnet 2009 sat i skyggen på Samsø

Af Søren Pedersen
 
Tour de France og landsstævnet 2009 i Holbæk er utvivlsomt idrætsbegivenheder der trækker mange tilskuere og nyder stor mediebevågenhed, i skærende kontrast til disse begivenheder var det alligevel lykkedes flyvepladschefen, marshall’er, grillmester, Stigafører, toastmaster og sportsikonet Rune Balle på Samsø, at lokke en pæn stor skare af fodbeklædnings-interesserede til øen til dette det 6. europæiske mesterskab i den ædle sportsgren gummistøvlekast.

Ganske upålidelige kilder vil vide, at årsagen til den manglende TV og pressedækning skulle være de samme mediers uhæmmede interesse for dopingskandaler og lignende totalt usportslige optrædener.

Det europæiske islæt skulle ifølge Rune komme deraf, at der for andet år vist er en tysker med til arrangementet!

Med vanlig myndig stemme blev fly budt velkommen i landings-
runden: "Græsset er slået og der er kaffe på kanden" lød det fra Hr. Balle
 
                                         Rune Balle instruerer (foto: Søren Pedersen)
 
Banen var mærket op, flere sås smugtræne og den bedste kasteteknik blev ivrigt drøftet.
Hangaren var blevet fejet, det gamle køleskab og fryseren var blevet tændt og fyldt med is og sodavand - alt kostede vistnok kr. 10,- med undtagelse af en pølse med brød der kostede
kr. 5,-.

Omkring 24 fly var at tælle på EKSS ved 15 tiden lørdag d. 4 juli og vel omkring 100 mennesker, heriblandt en hel del kvinder og rigtigt mange børn.

Ca. kl.15:00 præcis bød føromtalte Hr. Balle velkommen til dagens højdepunkt, og de fremmødte blev bedt om at melde
sig i rækken af lykkejægere, der intetanende kunne vinde en flyvetur med Lennart Wahl i OY-LEN.

Den skarpe konkurrence blev afviklet i tre grupper, Børn under 15 år, kvinder uden aldersbegrænsning og mænd.

Førstehjælpskasse, hjelme til både kaster og overdommer, bårer og ildslukker var på plads for, som Rune Balle bekendtgjorde, "vi ved jo alle, at ting der bevæger sig igennem luften med stor fart kan bryde i brand…"

Hr. Lasse Lillevang fra Samsø, medejer af øens eneste hjemmeboende fly OY-EKU, bistod Rune på forbilledlig vis, som overdommeren der med præcision og dyb stemme meldte resultaterne ud, og det er her vigtigt at melde ud, at det kan godt være at målebåndet var knækket et sted, men det var bundet sammen igen, så intet er "fejet ind under tæppet" i øvrigt stod der også bare en masse tal på begge sider……

Omkring halvdelen af de fremmødte fik chancen for at gennem-
føre årets kast, damer og børn (vistnok) med en str. 42 og herre med en str. 45. Højrestøvle til højrehåndede og en venstrestøvle til venstrehåndede - ingen snyd her! - og ramte man uden for banen var man diskvalificeret og dermed ude af konkurrencen.

Flere navnkundige personer indenfor flyvning i fortid og fremtid var mødt frem til dette herlige arrangement, nævnes kan således Hr. Knud Nielsen, formand for DMU iført solbriller, Hr. Anders Madsen, Generalsekretær i KDA med frue snedigt ankommende i et tyskregistreret motorsvævefly, og ikke mindst Mille Balle, 2 år, der iført blomstret sommerhat med stor interesse fulgte med i sin fars løjer.

Vinderne af de enkelte klasser blev Sara i juniorklassen med et kast på 11 meter, Bente i dameklassen med omkring 15 meter, og Henrik med et kast på omkring 17,5 meter.

Vejret var forbilledligt til et arrangement, 28-30 grader fra en skyfri himmel, dog med løfter om en front fra sydvest der ville kunne ventes sidst på eftermiddagen eller først på aftenen og give deltagerne vanskeligheder med at komme hjemover.

Tak for et smaddersjovt og vistnok også meeeget seriøst arrangement, - vi ses helt bestemt igen i 2010.

PS.: Skulle nogen i de tidlige sommermåneder i 2010 få øje på gummistøvler der flyver rundt i haverne rundt omkring kongeriget, kan det ikke udelukkes at der er tale totalt usportslig optræden kaldet "smugtræning"

 


 


© Design-Line DanmarkLicensed by AOPA DMU V.5.4-42-2632732 
Velkommen Om AOPA DMU BLIV MEDLEM  Bestyrelsen  Kontingent  Crew Card  Medlemsklubber  Æresmedlemmer  Arkiv  Vedtægter  DMU sport  Kontakt Unionshåndbog Generelt  Organisation  Forsikringer  Materiel - Vedligehold  Flyvevirksomhed  Uddannelse  Sport  Flyvesikkerhed  Medical   Blanketter-litteratur  PPL prøver / teori Bestil Skill Test  Kontrollanter  Internt - kontrollanter  Formularer  PPL teori  Registered Facility  Seneste nyheder  Medlemsfordele Dansk Fuels Aviation kort  Jeppesen Jeppview IFR  SkyDemon  HRS hotelbooking  AOPA DMU tur 2019 Jersey  2018 Prag  2017 Jena/Weimar  2016 Tallinn  2015 Strasbourg  2014 Warszawa  2013 Görlitz  2012 Budweis  2011 Ålandsøerne  2010 Koblenz  2009 Dubnica  2007 Gotland  2006 Amiens  2005 Friderikshafen  2004 Krakov  2003 Bremerhafen  2001 Luxemborg  2008 Ashford  2002 Ausburg  Brændstof Afgiftsfri flyvning  Refusion  Refusion - udland  Afgiftssatser  Nyhedsbreve  Arkiv   Kalender CAMO Vejledning om CAMO  Forsikring Kun for medlemmer DMU Tur 2017  Vejledning Birdstrike  Kaburatoris  VMC into IMC  Sprogtest  Stevns Klint   Vinterflyvning  Flyets dokumenter  ELT fejlaktivering  Security  "Kaffe på kanden" Flyveplanlægning Køb & Salg Links Bestyrelsesside Arkiv - referater  Høringer   Budget  Div. mødereferater  Rejsegodtgørelse  CMS "TORNADO" © Design-Line Danmark